Juniorafdelingen

Velkommen til Møn Golfklubs juniorafdeling.
Vi er ca. 40 juniorer i alderen fra 5 til 18 år. Både piger og drenge.

Vores sæson i 2018 starter op  for de nuværende medlemmer torsdag den 5. april 2018 og så holder vi åbent hus søndag den 15. april 2018 kl. 10.00 for alle juniorer der kunne tænke sig at prøve det. Tag meget gerne en ven/veninde med, der kunne have lyst til at prøve at spille golf. Helt gratis selvfølgelig.

Herefter er der er træning to gange om ugen – torsdag fra kl. 15.30 – 17.30 og søndag fra kl. 10.00 – 12.00.

Træningen foregår sammen med klubbens protræner: Richard Frances.

Sæsonen slutter sidst i oktober, men man er velkommen til at spille året rundt.

Nye priser i 2018 hvor man betaler halvårligt pr. 1. februar og igen 1.juli: 

                                1. februar             1. juli                   ialt pr. år

Junior under 12 år:       500,-                  500,-                   1000,-

Junior 12-18 år:            650,-                  650,-                   1300,-

Hvis en af forældrene har et fuldtidsmedlemskab i Møn Golfklub får hjemmeboende børn under 18 år gratis medlemskab.

Junior afdelingen  har  mange aktiviteter i løbet af sæsonen – og alle de aktiviteter kan du løbende læse mere om her på junior siden. Bl.a. kan nævnes. – fredagsmatcher, minicamps, turneringer mod seniorerne, fællesspisning og meget andet.

Som nyt medlem, kan du kommer og træne med nogle gange, for at se om det er noget for dig. Du behøver ikke investere i en masse udstyr i starten, da vi råder over juniorsæt som du kan låne. Når tiden kommer til at du skal have dit eget udstyr, er det en god ide at få en snak med Richard i shoppen. Du kan måske også købe et brugt sæt fra en af de ældre juniorer.

Vi har juniorer på alle niveauer, så der er altid en man kan spille med. Der er et super godt fællesskab blandt juniorerne og alle spiller på kryds og tværs af alder og køn.

Vi glæder os til at se dig på træningsbanen.

Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål.

 Med venlig hilsen

Juniorafdelingen

 Formand
Anette Andersen 
ava@liselundfontaenen.dk   
27252510

 

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik